Døgn på Livsstilsefterskolen Hjarnø

Er du nysgerrig på hvad efterskolelivet er for noget? Og overvejer du en efterskole med fokus på sundhed, bevægelse og personlig udvikling? Så læs med her! Til april har du mulighed for at bruge et helt døgn på Livsstilsefterskolen Hjarnø sammen med en masse nye venner, så du kan blive klogere på, om det er her, du skal have et helt fantastisk efterskoleår. Læs mere om døgnet på siden her.

Tid og sted

21
apr

Et døgn på efterskolen

Et døgn på Livsstilsefterskolen Hjarnø giver dig nemlig mulighed for at teste efterskolelivet, og den helt særlige (hyggelige) stemning på skolen, i et HELT døgn, så du kan se, om det er noget for dig. Kort sagt er dagen for dig, hvis du er mellem 11 og 15 år, overvejer et år på livsstilsefterskole og er klar til et døgn fuld af oplevelser og sjove aktiviteter. Du kommer f.eks. til at hjælpe med at lave lækker sund mad, udfordre dig selv med sjove former for bevægelse og møder en masse andre unge.

Næste Døgn foregår fredag den 21. april – fredag den 22. april 2023.

Et døgn på efterskole – krea, bevægelse, fællesskab og hygge

Døgnet byder på forskellige aktiviteter, bevægelse og fællesskab. Du prøver nye og sjove måder at være aktiv på, både inde og ude. Vi skal være kreative, og du er med til at lave og teste lækker og sund mad. Og så møder du selvfølgelig en masse nye venner og veninder.

I løbet af dagen prøver du:

  • Fit and fun – Ha det sjovt mens du er aktiv
  • Madværkstedet Sund mad – let og lækkert
  • Det kreative værksted – Giv selvværdet et boost

Vi sammensætter dagen, så du får lov til at prøve lidt af det hele.

Forår, sommer, vinter og efterår

Vi holder Et Døgn på Efterskole flere gange om året, og det er altid gratis.

Datoer på hvornår de næste “Et Døgn på Livsstilsefterskolen Hjarnø” afholdes, opdateres løbende. Følg med her på siden.

Døgnet på Hjarnø vil afspejle efterskolelivet i 8.,9. og 10. klasse på Livsstilsefterskolen Hjarnø.

Livsstilsefterskolen Hjarnø har plads til max 72 elever, som alle har valgt efterskolen, fordi de ønsker at være en del af et fællesskab med fokus på sundhed. Et fællesskab hvor alle er lige, og hvor vi tester nye og sjove måder at være aktiv og leve sundt. Skolen har vægt på nærhed, fællesskab, sundhed, faglighed, selvværd og styrke.

Du kan enten se efterskoledøgnet som en smugstart; bruge det til at se, hvad det dér efterskole faktisk er for noget – eller bare til at opleve nyt og have det sjovt med andre unge.

 

Praktiske oplysninger

Pris: GRATIS

Tidspunkt: fredag den 21. april – lørdag den 22. april

Vi mødes ved Snaptun Færgeleje, Havnevej, 7130 Juelsminde. Det er også her, du skal afhente igen.

Afgang og afhentningstider fremgår snarest.

Tilmelding: Døgn kræver tilmelding

*Tilmelding åbner senere på året. Kontakt os hvis du vil vide mere allerede nu. *

Pladserne fordeles efter “Først-til-mølle-princip”. Vi forbeholder os retten til at aflyse ved for få tilmeldte.

Vil du vide mere om Døgn på efterskole?

Du er velkommen til at kontakte os og høre mere.

Få et smugkig i Et døgn på Efterskole, her 💚

Du skal acceptere marketing-cookies for at se dette indhold. Klik her for at ændre dine cookie-valg.

Vil du vide mere?

Vores administration er klar til at besvare dine spørgsmål
Telefon

75 68 10 22

Email

info@bgi.dk

Se også