Ofte stillede spørgsmål

Ofte stillede spørgsmål rummer nogle af de spørgsmål, vi ofte møder om livet og skoleåret på Livsstilsefterskolen Hjarnø.

Inden I drager afsted på efterskole, har I måske en masse spørgsmål til efterskolelivet på Livsstilsefterskolen Hjarnø, som I gerne vil have svar på. Det kan vi godt forstå. Vores efterskole FAQ for Livsstilsefterskolen Hjarnø rummer derfor svar på nogle af de mest almindelige spørgsmål.

Har du yderligere spørgsmål, er du altid meget velkommen til at kontakte os.

Hvilke klassetrin har I på skolen? Og hvor mange elever er der?

Livsstilsefterskolen Hjarnø er for både piger og drenge i 8., 9. og 10. klasse. Vi har plads til i alt 72 elever.

Hvordan ser det ud med ventelisten?

Ventelisten og dens længde varierer fra år til år. Der sker hele tiden justeringer og bevægelser på den, men så længe I er skrevet op, er der god chance for at få plads på skolen. Hvis du vil vide, hvordan det ser ud lige nu, er du velkommen til at kontakte os.

Kan man komme på besøg og få en rundvisning?

Der er rig mulighed for at besøge Livsstilsefterskolen Hjarnø til en af vores mange besøgsdage hen over året. Du finder datoerne for vores besøgsdage her

Hvordan kommer man til Hjarnø?

Der går en færge fra Snaptun til Hjarnø ca. 3 gange i timen. Sejlturen varer ca. 5 minutter. Er du elev på skolen, er al nødvendig sejlads med færgen inkluderet i dit efterskoleophold.

Det er muligt at komme til og fra Snaptun fra flere forskellige destinationer (København, Haderslev, Aalborg, Aarhus, Horsens) med efterskolebussen fra DK Bus om fredagen og søndagen. Efterskolebussen er kun for elever, der går på Livsstilsefterskolen Hjarnø.

Hvordan forbereder jeg mit barn bedst muligt på det kommende forløb?

Inden dit barn bliver optaget til et skoleår på Livsstilsefterskolen Hjarnø, mødes vi til en indledende samtale, hvor vi sammen finder frem til, om Livsstilsefterskolen Hjarnø er det rigtige valg for jer. Til denne samtale vil vi tale meget mere om, hvordan I forbereder jer bedst muligt til det kommende år.

Inden opstart inviteres i også til en orienteringsdag, hvor i hører mere om, hvilke forventninger I kan have til det kommende efterskoleår, og hvad der forventes af jer og jeres barn, når i siger ja til Livsstilsefterskolen Hjarnø. På den måde kan I forberede jer bedst muligt.

Er der nul sukkerpolitik på Livsstilsefterskolen Hjarnø?

Formålet med opholdet på Livsstilsefterskolen Hjarnø er at have fokus på en sund livsstil både fysisk og mentalt. Vi tilrettelægger hverdagen med udgangspunkt i de “officielle kostråd”. En del af dette er at spise mindre af det søde, salte og fede.

Vi går ikke ind for et direkte forbud, men henstiller til, at du ikke medbringer disse ting på skolen. Du hører meget mere om vores mad og måltidskultur til Orienteringsdagen og den første samtale.

Mit barn har oplevet mobning. Vil det også kunne ske på Livsstilsefterskolen Hjarnø?

Mobning tolereres ikke på Livsstilsefterskolen Hjarnø!

Også derfor, er der stort fokus på at undgå mobning, og sammen med eleverne udarbejder vi en politik imod mobning i starten af året.

En vigtig del af det at være elev på Livsstilsefterskolen Hjarnø er, at du føler dig værdsat i det fællesskab, du er en del af. Et godt og positivt fællesskab er med til at give gode betingelser for den personlige udvikling og fokus på sund livsstil, som dit barn skal i gang med på efterskolen. Derfor har vi fællesskabet og gode relationer i fokus hele skoleåret.

Mit barn er ikke vant til at lave idræt og dyrke motion. Gør det noget?

Det gør bestemt ikke noget, så længe dit barn er åben over for at prøve forskellige bevægelsesformer og deltage aktivt i bevægelsesfagene og den daglige motion.

Vi starter på det niveau, dit unge menneske kommer med, og din søn eller datter vil derfor ikke opleve, at være “den gode” eller “den dårlige” men snarere “en del af holdet”.

Bor piger og drenge i blandede bo-enheder?

Ja, det gør de. Du kommer til at bo på værelse med en eller to af samme køn som dig selv, men bo-enhederne er blandede, så både piger og drenge bor i samme hus og oplever en hverdag sammen som en lille familie.

Skal man være overvægtig for at gå på Livsstilsefterskolen Hjarnø?

Nej, det skal man ikke.

Livsstilsefterskolen Hjarnø er både for dig, der ønsker at tabe dig og for dig, som vejer lige tilpas.

Fælles for alle som vælger Livsstilsefterskolen er, at man ønsker et år med fokus på bevægelse, sund livsstil, en stærk krop og at have det godt med sig selv, samtidig med at man bliver klogere i de boglige fag.  Uanset hvad du drømmer om, foregår det i et positivt og anerkendende fællesskab med plads til dig.

Skal man have en bestemt religion for at gå på Livsstilsefterskolen Hjarnø?

Nej, det skal man ikke.

Her er der plads til alle, som vil fællesskabet, og som ønsker en hverdag med fokus på sundhed, selvværd, bevægelse og faglighed.

Er der mulighed for at vælge kreative fag eller aktiviteter?

Det kreative indgår i dit efterskoleår som en del af undervisningen, bevægelsesfagene, projekter og i den frie tid.

På Livsstilsefterskolen Hjarnø findes der er et skønt kreativt værksted med udsigt over havet, hvor du kan udfolde dine kreative og kunstneriske sider. Derudover er der en smuk natur og små hyggelige oaser på øen, som indbyder til kreative aktiviteter i den frie tid og til at kombinere kreativitet, kunst og bevægelse.

Kommer der ekstra udgifter i løbet af skoleåret?

Nej, der kommer ikke ekstra udgifter til dit skoleophold i løbet af året. Når du har betalt ugeprisen for dit efterskoleophold, har du både betalt for udlandsturene, udflugter, og alt hvad efterskoleopholdet indeholder.

Kommer jeg til at tabe mig på Livsstilsefterskolen Hjarnø?

Vi tilrettelægger efterskoleopholdet med udgangspunkt i dig og dine mål for året. Er det dit ønske at tabe dig, vil du få vejleding og hjælp til det. Følger du de anbefalinger, vi giver, og deltager du aktivt i opholdet og aktiviteterne, vil du med stor sandsynlighed tabe dig.

Hvilke aktiviteter er der for piger?

Alle aktiviteter på Livsstilsefterskolen Hjarnø er som udgangspunkt for både piger og drenge. Men ind imellem laver vi nogle særlige aktiviteter kun for piger. Det kan være spa og wellness for piger, make-up og mode-aftener, dans og tøsehygge eller andre ting, som vi finder på sammen med de elever, som går på skolen. Det kan også være aktiviteter med masser af action eller noget kreativt, hvor kun pigerne samles.

Hvilke aktiviteter er der for drenge?

Aktiviteterne på Livsstilsefterskolen Hjarnø er som udgangspunkt for alle, uanset om du er pige eller dreng. Men ind i mellem laver vi nogle særlige aktiviteter kun for drenge. Det kan være aktiviteter som fisketure, kampsportsevent, mountainbiketur, jagt, mad over bål, spa og wellness for drenge og andre aktiviteter vi finder på, sammen med de drenge som går på skolen.

Jeg er ikke så god til for mange mennesker på ét sted, hvordan klarer jeg det på Livsstilsefterskolen Hjarnø?

Livsstilsefterskolen Hjarnø er en lille efterskole med plads til max 72 elever. Du vil flere gange dagligt være sammen med en del andre i undervisningen, til måltiderne og til aktiviteterne. Men der er også stilletid hver dag og tidspunkter, hvor du kan trække dig lidt og være dig selv. Og du er helt sikkert ikke den eneste, der har brug for det. Det er en naturlig del af at være på efterskole – både at være sammen med andre – men også at have brug for tid til sig selv.

Også derfor er der rundt på skolen indrettet små åndehuller, både inde og ude, hvor man kan være sig selv eller sidde i mindre grupper.

Kan jeg dyrke e-sport på Livsstilsefterskolen Hjarnø?

Vi har ikke gaming eller E-sportsudstyr på skolen. Men måske har du selv en computer med, som du kan spille på ind i mellem.

Skærmtid og E-sport kan sagtens være en del af en sund livsstil, så længe der ikke bruges for mange timer på det. Derfor er der grænser for den daglige skærmtid.

Når du vælger Livsstilsefterskolen Hjarnø, vælger du også fællesskabet til. For at være en del af fællesskabet, skal du deltage i det og være en del af de aktiviteter, der foregår på skolen både om dagen, aftenen og i weekenden.

Nogle aftener og i bestemte tidsrum i weekenderne vil der være tid til at spille.

Kan man få ekstra støtte i de boglige fag?

Hvis du har en søn eller datter, som har svært ved at læse, skrive, regne eller andet, er du velkommen til at kontakte os for at høre mere om mulighederne for ekstra støtte. Du kan kontakte os på telefon: 75681022.

Er det muligt at få økonomisk støtte?

Der er flere forskellige muligheder for at få støtte til dit efterskoleår. Kontakt os for at høre nærmere.

Hvad vil det sige, at I har fokus på at leve sundt?

På efterskolen følger vi Sundhedsstyrelsens anbefalinger, og har samtidig mottoet: Keep it simple and keep fun!

Derfor handler en sund livsstil her på efterskolen om, at finde aktiviteter, motionsformer, interesser som dit barn kan li’ at lave og gerne vil fortsætte med. Maden er noget, som er enkelt at lave, noget som du kan købe i almindelige dagligvarerbutikker, og som mætter og smager godt. På den måde tror vi på, at det er nemmere at fortsætte med de gode vaner, når dit barn kommer hjem efter sit efterskoleår.

Skal du konfirmeres i løbet af dit efterskoleår?

Det er muligt at lave en aftale om deltagelse i konfirmationsforberedelserne sammen med konfirmanderne i Glud kirke, hvis du skal konfirmeres det år, du går på efterskole. I Glud bliver eleverne konfirmeret i 7. klasse.

Konfirmationsforberedelsen ligger samtidig med anden undervisning på efterskolen, som i så fald skal indhentes. Det skal vi nok hjælpe med.

Glud ligger 5 km fra efterskolen på Hjarnø og 11 km. fra skolen på Gramvej 3 i Bjerre. Du skal selv sørge for transport til og fra konfirmationsforberedelse.

Sundhedsplejerske i 8. klasse

På efterskolen samarbejder vi med sundhedsplejen i Hedensted kommune. Det vil derfor være dem, som tilbyder den obligatoriske udskolingsundersøgelse og sundhedssamtale til 8. klasserne.

Hvad siger vores nuværende og tidligere elever om efterskolen?

Du kan møde nogle af vores nuværende og tidligere elever på siden her, hvor de fortæller om deres efterskoleår.

Se også